Tre versioner af Krug med årgang 2008 som fællesnævner var temaet for rejsens champagneoplevelse i London. En oplevelse, vi gerne deler med dig, og en oplevelse, du selv kan iscenesætte.
Det er et par uger siden, jeg oplevede det første gang... Krug Clos du Mesnil 2008. Jeg var forberedt på en subtil smagsoplevelse, noget stramt og sammenhængende. Men mit møde viste sig at være noget helt andet – det var så ensomt, så smertefuldt og samtidig så vanvittigt smukt. Musikken, billederne i mit hoved og oplevelsen der i koncertsalen i Alexandra Palace i London Da mit første glas blev hældt op, var det noget, jeg slet ikke var forberedt på.
En invitation fra champagnehuset Krug om et samarbejde med den japanske komponist Ryuichi Sakamoto landede i min indbakke. Jeg åbnede Spotify til et møde, talte med musikelskende familiemedlemmer og venner og indså, at dette var stort. Ryuichi Sakamoto er også kendt for at have vundet en Oscar for filmmusikken til filmen Den sidste kejser. Når jeg læser videre, finder jeg en lang og spændende kunstnerisk karriere, hvor han også har påtaget sig roller som skuespiller, pianist, producer og sanger.
Jeg rejser til London og tjekker ind på hotellet The Standard på Kings Cross, hvor hele konceptet er lidt på hovedet. Hvor de udvendige elevatorer ligner piller, og hvor mit værelse har et badekar i midten. Vi har tid til frokost nedenunder i hotellets Library Lounge, hvor der er mad, drikke og bøger. Mange af gæsterne til aftenens arrangement bor også her. Olivier Krug som kommer forbi og siger hej. Han er unik i sin evne til at holde familienavnet og brandet i tankerne – verden over. Og denne kombination af Krug med musik er et koncept, vi har arbejdet på længe. At lade flere sanser blive aktiveret for at forbedre oplevelsen er det, det hele handler om. For mig har Krug altid været rock'n'roll, noget der vil blive udfordret i aften.

Lus, ballade eller bandeord
Ingen parfume, ingen læbestift, sådan kan man opsummere aftenens dresscode. Helt enkelt ingen uønskede distraktioner. Den nordiske delegation bliver samlet op i en stor Mercedes-bus. Vores norske ven har købt en grøn Porsche Taycan til dagen, og vi taler om at fejre. Konceptet LUS dukker op, frokost uden ende. Vi beslutter os for, at KUS ville være så meget bedre, Krug uden ende. Vi kører gennem et delvist mørklagt London, energipriserne er høje, og hvis det havde været fuldstændig mørklagt, ville det nok have handlet mere om, at familien er væk. Nu er det kun et par lys, der er tændt. Overflade og indhold er tanken, der slår rod i mig, og jeg hører GPS'en proklamere "Du er ankommet til din destination".
Det er tid til en velkomstdrink, et glas selvfølgelig Krug Grand Cuvée, denne gang af 164. udgave. En stor bordeauxrød kuffert med teksten ”"Krug & Ryuichi Sakamoto"” i guld står i et hjørne af rummet. Vi er nu her for at høre, hvordan Sakamoto har fortolket Krugs champagne fra årgang 2008 – et værk kaldet ”"Suite for Krug i 2008"”. Min nysgerrighed får mig til at gå hen og åbne bagagerummet, det er tomt. Mit fokus skifter, og jeg ser Julie Cavil, Krugs dygtige vinmager, midt i rummet. Det varer et øjeblik, før jeg vover mig frem. Julie Cavil er også forventningsfuld, hun taler om den roste årgang 2008 og vejret, der gjorde høsten perfekt. Da hun bliver spurgt, hvad jeg kan forvente af Clos du Mesnil, holder hun sig tilbage, og hendes stemme sænker sig.
– Det er en vin lavet på én drue, fra ét enkelt sted. Jeg havde forventet flere, flere ord, flere forklaringer. Men i stedet leder hun samtalen ind på, hvordan vinen er komponeret som musik, og hvordan hun selv kan bidrage til netop dette værk. Nu er vi imidlertid her for at finde ud af, hvordan Ryuichi Sakamoto fortolkede tre champagner: Krug Clos du Mesnil 2008, Krug 2008 og selvfølgelig Krug Grand Cuvée 164éme Edition. I den bedste af verdener ville Sakamoto have været her i aften, men han er under kræftbehandling, og hans læge har frarådet ham at rejse. Han har sendt en indspillet hilsen. Vi ser ham ved flyglet og foran computeren, hvor han fortolker champagnen på sin egen måde. Inden det er tid til at dele oplevelsen, byder Olivier Krug os velkommen:
– Aftenens oplevelse er en oplevelse af champagne, af champagne kombineret med musik. Så vær ikke genert. Jeg kender de fleste af jer, og jeg ved, at I generelt ikke er generte. I får nu et glas champagne, og musikken vil tage jer med på en rejse. Smag champagnen, luk øjnene og nyd oplevelsen.

Krugid En app, som du downloader til din telefon for at forbedre din Krug-oplevelse og lære mere om huset. Indtast koden til din flaske, og få masser af information om vinen og endda musikforslag, der kan forbedre oplevelsen. Musikken Både på Spotify og på Youtube finder du Suite for Krug 2008 af Ryuichi Sakamoto. I koncertformat er sættet blevet spillet i New York, London og Tokyo af 36 musikere, alle udvalgt af Ryuichi Sakamoto. Lav vinen, lav vennerne, og aftenen er din – KYS dig!

Solisten
Orkestret i midten, klaveret i den ene ende, violinen i den anden og orkestret midt imellem. Vi sætter os på hver side, to og to, på et bord med plads til tre glas. En trekant ringer alene ud i rummet. Tjenerne kommer ud og fylder vores glas med Krug Clos du Mesnil 2008. Det er svært at trække vejret. Et par enkle akkorder på flyglet fylder rummet. Jeg vover at dufte, en kuldegysning når mig. Måske citrus, måske mineral.
Jeg gør, som Olivier Krug bad os om, jeg tager en slurk. Jeg lader drinken finde sin plads i min mund, jeg trækker lidt luft ind, og en følelse af ensomhed rammer mig. Stram, selvindlysende og helt alene, dette er en drink, der garanteret vil fortsætte med at udvikle sig. Nogen drejer på det instrument, hvor små riskorn skaber lyden af regn, og jeg transporteres til det sted, hvor Chardonnay-druerne, der nu er landet i mit glas, engang voksede. Lige nu regner det måske der. Det er lidt svært at finde de rigtige ord, denne champagne er ikke simpel, den er ikke let at drikke, men her er den en fuldstændig selvindlysende introduktion. Da jeg senere læser om vinen, finder jeg beskrivelsen: elegant, mejslet, silkeagtig og generøs. En fin opsummering af denne solist.

Det lille ensemble
Det er tid for flere musikere at indtage deres pladser, det lille orkester. Her møder strygerne os, og tonerne er blødere. Flyglet, violinen, vi svæver fremad. Melankoli løfter sig. Vi får serveret Krug 2008, med tilnavnet Classic Beauty, som indeholder alle tre druer, der kan findes i en champagne: chardonnay, pinot noir og pinot meunier, hvoraf 53 procent er pinot noir, hvilket bidrager til, at vinen allerede er både generøs og fyldig.
Det er et mellemspil. Smukt og prikkeligt, jeg lukker øjnene og skifter humør. Smukt, engagerende og tankevækkende uden at jeg falder i grøften. Det er tid til at tage rummet og alle musikerne ind, hvoraf nogle stadig sidder og venter på at få deres del i aftenens oplevelse. Champagnen har også et større register, og det er altid sjovt at lede efter smagsnoter. Brød, citrus og æbler er der selvfølgelig, men også nødder og en dejlig mineralitet. I sig selv er tonerne enkle, men fortolket i musik udvider de oplevelsen. Mums.

Orkestret
Klokken ringer, og den tredje flaske – den der er fundamentet for alt Krug – hældes i vores glas, og det er tid til at hele orkestret bliver inviteret indenfor – i både vores ører og vores glas. Begivenheden har inviteret til ordtwist: ”Seeing Sound, Hearing Krug”, hvilket vi nu gør. Krugs Grand Cuvée er præcis, hvad den siger, en blanding af forskellige vine, ikke bare fra ét år, men en blanding af både druesorter og årgange. Kort sagt, en multi-årgang, af den mere komplekse slags.
Joseph Krug, grundlæggeren af Krug, havde en vision om at skabe en rigtig god champagne hvert år, ikke kun i de år, hvor høsten var optimal. Han ønskede at skabe en kompleks champagne ved at blande forskellige druer fra forskellige år, hvilket huset har gjort siden 1843. For at vende tilbage til musikken, handler det stadig om at udvælge de musikere og instrumenter, der skal indgå i kompositionen, både i flasken og på scenen. Og ligesom vinen inviterer musikerne nu også til en oplevelse i et større format. Det lykkelige liv er her, med smukke toner, med dybde og kompleksitet. Koncerten er slut, og et nyt tæppe går op – det dækkede bords.

Smagskombinationer
Her venter alle tre champagner på at blive kombineret med et lækkert måltid: Clos du Mesnil 2008 med tun, Krug 2008 med hummer og Grand Cuvée 164ème Edition med perlehøne med trøfler. Den er vanvittigt lækker, smukt anrettet, og overfor mig sidder Manuel Reman med den fine titel Président de champagne Krug. Efter en lille snak om alt og oplevelsen i aften, bemærker jeg hans tre glas. Det er det tredje, han tilsyneladende foretrækker. Jeg spørger blot.
– Min absolutte favorit er Krug Grand Cuvée, den er kompleks og en champagne jeg aldrig bliver træt af. Den passer til alt!
Den version af Grand Cuvée, som vi fik i vores glas i løbet af aftenen, er den 164. udgave, en blanding der omfatter 127 vine fra 11 forskellige årgange, den yngste fra 2008 og den ældste fra 1990. Smagsmæssigt er dette en kompleks vin, hvor man opdager nye lag og nye smagsnuancer med hver slurk. Marcipan, nødder, citrus, honning… Når det kommer til mad, passer vinen til næsten alt, fra det simple til det mest komplekse.
Middagen har været storslået, men overskygges af Ryuichi Sakamotos vanvittigt smukke musik. Det er tid til at bryde op. Ved nabobordet har Janet Jackson siddet hele aftenen med sit selskab. Da det er tid til at stå op, er mange "starstruck" og vil straks tage en selfie med hende. Jeg ville selv gerne have taget en selfie med Julie Cavil, men det må vente til en anden gang. Under alle omstændigheder takker jeg hende for en dejlig oplevelse, inden vi tager tilbage til hotellet.
Efter at have haft lidt tid til at fordøje min oplevelse, står jeg stadig fast i, at Krug kan være rock'n'roll - men også så meget mere.
