Det kan ikke benægtes – Filippinerne er et land, der rummer meget. En stor befolkning, en farverig historie, vejr og politik, der ikke efterlader nogen ligeglade. Samtidig finder vi de smukkeste strande, verdens bedste dykning og de magiske møder med mennesker, du aldrig vil glemme.

At ankomme til Manila er mildest talt en forvirrende by, og lufthavnen vrimler med mennesker. Landet har en befolkning på 113,9 millioner, hvoraf mere end hver tiende bor her i Manila, hvilket gør den til den tættest befolkede by i hele Sydøstasien. Det er sent om aftenen, så rejsen til hotellet er relativt hurtig – trafikken her forventes mildest talt at være langsom.

Biler, knallerter, cyklister og minibusser i form af såkaldte jeepneys forsøger at komme igennem. En time her. En time der.

Efter en helt igennem fantastisk morgenmad kl. Dusit Thani hotel Vi går ud for at møde vores guide, som skal vise os byen. Han er en time forsinket, fordi han sad fast i trafikken, og burde have taget hjemmefra meget tidligere. Trafikken er dog et stort problem, som de arbejder på, og toglinjen er i øjeblikket ved at blive udvidet. Desværre betyder arbejdet også, at trafikken i øjeblikket er endnu værre. Biler, knallerter, cyklister og minibusser i form af såkaldte jeepneys forsøger at komme igennem. En time her. En time der.

En broget historie

Pulsen er høj, trafikken er intens, og de seværdigheder, vi får vist, er hovedsageligt historiske monumenter. Landets historie er varieret, og et par dage senere i en park på øen Dumagete ser vi grupper af skolebørn opføre forskellige dramatiske scener fra historien i en park. Det er en del af historietimen og bliver også en måde at lære at præsentere foran en gruppe. Spanien og USA er de lande, der har sat deres præg her. Spanien introducerede katolicismen, og landet er nu det eneste land i Asien, der er kristent. Den amerikanske hærs køretøjer er blevet ombygget til fede, pimpede taxabusser, såkaldte Jeepneys.

At øllet San Miguel Jeg vidste ikke, at den stammer fra her, men det var her, den begyndte at blive brygget i 1890, og den har været betragtet som landets nationaldrik lige siden. Manila og jeg falder ikke rigtig for hinanden, men under middagen på Casa Roses, som ligger lige ved siden af Malacang-paladset, Jeg hører om kunstscenen i Manila og nævner kort, at det vækker min interesse. Manila er centrum for samtidskunstscenen i Asien og er vært for den årlige kunstmesse i Filippinerne, og der er også adskillige gallerier og museer af betydning, såsom Ateno Art Gallery, Ayala Museum, Museum of Contemporary Art and Design og Metropolitan Museum of Manila, blandt andre.

Tid til ø-livet

Det er tid til at forlade Manila for at leve ø-livet. Filippinerne er en ø-nation, og landet består af 7.100 øer, hvoraf omkring 880 øer er beboede. Af de ubeboede øer findes også de såkaldte Nøgne Øer – øer, der kun består af sand. I ø-nationen finder vi også hundredvis af vulkaner, hvoraf 20 er aktive. Naturen byder også på fantastiske strande, vandfald, laguner og en hel verden, der venter på at blive opdaget under overfladen – Filippinerne er verdens bedste destination for dykkere! Landingspladsen folder sig ud, og vi træder ud på øen Bohols nye lufthavn.

Bohol er den perfekte ferieø, en smule større end Gotland, med muligheder for at kombinere dovne dage på hvide sandstrande med spændende udflugter og aktiviteter. På vej til vores hotel benytter vi lejligheden til at tjekke ud Bellevue Resort, 5-stjernet, så det er nok for dem, der ønsker al luksusen kombineret. Børn, der hænger ud med børneklubben, fodrer fiskene i poolen, der spilles musik, hotellets strand er lang, hvid og velholdt. Værelserne er super luksuriøse, og poolen er turkisblå. Simpelthen rigtig godt.

En drink og en solnedgang

Men vi skal videre og hopper tilbage i bilen, krydser en bro og ankommer til Panglao, hvor vi tjekker ind på Amorita Resort, som ligger et trin længere oppe fra det populære Alona Strand. Stranden er lang og smuk, og vi vil blive forkælet med både solopgange og solnedgange, der viser sig at være helt magiske. Mit værelse er ovenpå og har en balkon med udsigt over det grønne, og man kan høre havet, når det er stille og roligt, lige nu er det ret støjende, da en mand blæser nedfaldne blade sammen. Det er fugtigt og dejligt varmt. Vi har tid til at mødes til en drink ved solnedgang, bådene, der har været ude i løbet af dagen, er nu vendt tilbage til land og bliver til fine silhuetter på alle de billeder, der bliver taget.

Næste morgen har vi tid til at se solen stå op bag de disede skyer, inden vi sætter blikket mod Chokoladebakkerne. Chokoladebakkerne, 1.268 i antal, er 30 til 50 meter høje og dækket af græs – om sommeren bliver græsset her brunt, og de ligner chokolade – deraf navnet.

Der findes mange legender, der fortæller forskellige historier om, hvordan bakkerne blev til. Blandt andet fortælles det om to kæmper, der kastede sten efter hinanden. Det fortælles også om en kæmpe, der forelskede sig, og hvis elskede døde. Han siges at have råbt floder, der dannede disse bakker, fortæller vores guide Joseph Rivera Abaloyan os, mens vi kører ind i området.

Bakkerne er lavet af kalksten, og vi kan også finde en masse fossiler her. Jeg går op ad de 214 trin til udsigtspunktet og prøver at tage et billede. Det virker ikke rigtig, bakkerne er bakker og fuldstændig magiske, men de hænger ikke rigtig fast i billedet. I stedet læner man sig bare tilbage og nyder, lader øjnene vandre, 360 grader, bakkerne er bare overalt.

Filippinerne

Antal øer: 7.100, hvoraf 880 er beboede
Befolkning: 113,9 millioner
Højsæson: Oktober til maj
Sprog: De officielle sprog er filippinsk og engelsk, foruden 170 andre sprog, hvoraf 12 er regionale.

Flodkrydstogter er hot

Det er tid til frokost, som i dag kombineres med et flodkrydstogt på Loboc-floden. Det er populært at spise ombord både i løbet af dagen og om aftenen, og vores guide indrømmer, at hun på nogle dage kan spise både frokost og aftensmad her.

"I højsæsonen er det nok mindst én gang om dagen," siger xx og griner lidt.

Flodbådene står i kø, vi går ombord. Buffeten dækkes op, musikken spiller, og vi glider langs den grønne flod. Dejligt, enkelt og lækkert. Inden vi vender om, bliver vi forkælet med et lille show på bredden, og alle, der har lyst, kan stige af og tage en tur med gruppen, der underholder.

Søde spøgelsesdyr

Vores sidste stop bliver et besøg i det filippinske tarsier- og vildtreservat, hvor vi skal se den lille, truede tarsier. De små dyr er omkring otte centimeter lange og vejer omkring 80 gram – deres øjne er enorme, og de er lette at sammenligne med børns tøjdyr. Det er begyndt at regne let, men vi finder vej ind i buskene. Her har de nu søgt ly i buskene, og vi må tage billeder – men ikke med blitz. De er svære at få øje på, de er sky, men de trives her, og de formerer sig. Det filippinske tarsier- og vildtreservat modtager økonomisk støtte fra både staten og nogle miljøforeninger, aktiviteten er vigtig. Som besøgende må vi se, men ikke forstyrre.

DE SMÅ DYR ER CIRKA OTTE CENTIMETER LANG OG VEJER 80 GRAM – DERES ØJNE ER KÆMPE, OG DE ER NEMME AT ANBEFALE TIL BØRNS KÆMPE DYR.

Tilbage på hotellet er middagen færdig, og samtalerne går videre. Bølgerne slår mod kysten – det er stjerneklart. Jeg har booket en sen massage – udendørs i en cabana under stjernerne. Uden yderligere beskrivelse kan jeg kort sige – hvis du har mulighed for at booke en lignende oplevelse – så gør det!

Vi gynger i land

Det er tid til at skifte ø, denne gang tager vi en speedbåd, som ikke er specielt hurtig på grund af de høje bølger. Men vi klarer den, den gynger, og den store udfordring er at lægge til kaj midt i Dumagete – byen, der er hovedstad i Negros Oriental. Vi er ikke de første, der træder i land her, spanierne trådte i land og koloniserede øen i 1565. Amerikanere og japanere har også været her og sat deres præg. Siliman University blev grundlagt her i 1901, hvilket er det første amerikanske universitet i Asien. Bag universitetet kan man se Siliman University Church, som blev indviet to år tidligere. At den stadig har havudsigt er en del af reglerne – det var vigtigt, at de, der kom ad søvejen, nemt kunne finde vej til kirken.

I dag er Dumagete kendt som ”"De blide menneskers by"”. Vi tager en kort tur i byen og besøger blandt andet det store madmarked Tsianggi. Her smager vi en masse frugt og forskellige slags sticky rice med og uden chokolade. Det viser sig, at vores guide får tid til at proppe os med de fleste af de kager og søde sager, øen har at byde på. Den grønne mango, som vi dypper i chili, er super lækker.

Under overfladen

Hvis Bohol er den perfekte familiedestination, er vi nu endt på en ø, hvor selv teenagere kan få deres egen. Her venter en hel verden under havet på at blive opdaget. Denne gang havde vi for lidt tid, og vejret ville ikke rigtig have, at vi skulle ned under overfladen, men jeg vil benytte lejligheden til at stille et par flere spørgsmål. Roni Ben-Aharon, reservationschef på et hotel Atlantis Dive Resort hvor vi tjekkede ind i hyggelige værelser beliggende midt i vegetationen, selvfølgelig med en beliggenhed ved stranden. Dykning er det vigtigste her, og regulatorer, dykkerjakker og diverse andet dykkerudstyr findes næsten overalt.

Fortæl os, hvorfor er dykningen så god her, og hvad kan du forvente at se under overfladen?

– Filippinerne ligger i hjertet af Koraltrekanten, et område hvor 75 procent af verdens koralrev befinder sig. Her finder du også halvdelen af alle koralfisk, og når det kommer til skildpadder, finder du seks af de syv arter, der findes i verden. Alt dette betyder, at hver gang du stikker hovedet under vandoverfladen, vil du se meget mere end noget andet sted i verden!

Hvad er dit absolutte yndlingssted at dykke?

– Apo Island!, en lille ø ud for Negros Oriental Coast. Øen er mindre end en kvadratkilometer stor og har været omgivet af Filippinernes første statslige havbeskyttede område siden 1980. Næsten 1.000 mennesker bor og arbejder her uden elektricitet eller rindende vand. I dag er der 650 forskellige fiskearter her og 400 forskellige koralarter. Dette gør dette område til det bedste i verden, når det kommer til at se især koraller. Revene er sunde og farverige. Selv hvis du bare snorkler, kan du blandt andet se barracudaer, havslanger og havskildpadder.

Hvad er forskellen på oplevelsen for en avanceret og en uerfaren dykker?

– Begge kategorier af dykkere kan nyde at dykke ved Dauin og Apo Island. Den største forskel er dybden, man dykker ned til, men på enhver dybde er der noget spændende at se, selv for snorkleren.

Hvad kan man lave her på øen udover at dykke?

– Der er masser af seværdigheder som Manjuvod Sand Bar, Bais Dolphin Watch, Casaroro Falls, Twin Waterfalls, Red Rock Hot Springs, Balanan Lake og Twin Lakes. En dejlig blanding af vandreture og varme bade.

Vores program omfattede både en snorkeltur og en bådtur for at se hvaler. Men vejret ville ikke, det blæste op. Himlen blev sort, bølgerne rullede ind. Luften var stille, og ikke en eneste stjerne viste sig. Roni fortæller også, at mange af dem, der kommer her for at dykke, vælger at blive lidt længere på grund af vejret. Filippinerne er flere gange blevet tildelt prisen som verdens bedste dykkerdestination, blandt andet ved World Travel Awards i Oman.

Vores tur fortsætter til Cebu, hvor vi mødes med den del af vores gruppe, der har været i Siargao og surfet, både på bølger og rundt om forskellige øer, og de har også svømmet i Mangpupungko tidevandsbassin, en magisk pool, der fyldes med tidevandet. Vi har tid til at se en guitarfabrik i Cebu og sammenligne vores oplevelser.

Filippinerne byder på mange overraskelser, og naturen er magisk, og vi har ikke engang haft tid til at nævne eller besøge White Beach på Boracay, som flere gange er blevet kåret til verdens bedste strand. Med andre ord er der utallige grunde til at vende tilbage til dette dramatiske og vanvittigt smukke land.