At matche en drink med en destination kan, hvis matchet er godt, gøre oplevelsen til noget helt andet og bedre end forventet. Jeg var faktisk lidt skuffet over at tage til Island for at drikke champagne – min forudfattede mening var, at boblerne ville være kommet mere til sin ret derhjemme. Jeg tog fejl. 

Det islandske landskab er goldt og fyldt med magi og mystik. Samtidig er der både en styrke i befolkningen blandet med en bitterhed over den nye kurs, den økonomiske krise har sat landet på. Chaufføren, der kører mig ud til Luxury Adventure Hotel, fortæller mig, hvordan han mistede sit hus og sin kone, men at han også føler sig heldig over at være gældfri. Han føler afsky for politikerne, skandalerne og svindelnumrene, men samtidig ønsker han ikke at forlade den fantastiske ø. Jagt og fiskeri er to store interesser.

– I naturen, når det er mørkt, er det nemt at se ting, nemt at tro på de eventyr, forklarer han mig, denne store mand fyldt med så mange forskellige sider.

Spændt tjekker jeg ind. på Ion Luxury Adventure Hotel og skynder mig ud til poolen. Bunden er dækket af grønne alger, og min første forbindelse til champagnen er den mørkegrønne flaske. Vandet dufter af mineraler. Jeg bliver der et godt stykke tid og møder Maria fra Spanien, Eric fra Frankrig og Radim fra Tyskland, som alle også plasker i poolen. Vi er alle inviteret til at være en del af lanceringen af Dom Pérignon P2 Vintage 1998.

Men ligesom den ventetid, champagne udsættes for, går vi igennem en vis ventetid eller måske rettere en eskalering – på en lidt anderledes måde. Vi inviteres til en velkomstdrink sammen med en sprudlende og karismatisk Richard Geoffroy, Chef de Cave på Dom Pérignon. Propperne fra flasker fra årgang 2004 åbnes med dumpe pops, og vi skyller den elegante drink ned. Solen går ned, og ventetiden på morgendagen begynder.

Hvis du vil rejse rundt i Island, er der en 1.340 kilometer lang vej, der fører dig rundt om øen. Vi tager ikke den lange vej denne gang, men kører i stedet mod Seljalandsfoss-vandfaldet. Rejsen tager et par timer, og når vi er der, hældes de grønne flasker fra årgang 2004 endnu engang i store vinglas. Vi går rundt, bagved og næsten ind i vandfaldet – det er lidt som at være en del af den boblende aktivitet, der foregår i glasset. Grønt, klipper, bobler og samtidig fuldstændig magisk.

Vi er ved at være ved vejs ende., i store SUV'er. Vejen er lukket, vi bliver vinket forbi bomme. At firehjulstrækstilstanden er aktiveret, vi kører op og ned ad skråninger og bakker. Og så pludselig er vi ved Gígjökull-gletsjeren. Der brænder bål, vi får besked på ikke at gå under iskappen, der hænger ud over bjergkanten. Richard venter på os. Han er begejstret og ser faktisk lidt forvirret ud. Den særlige version af Dom Pérignon, der nu skal præsenteres, har tidligere heddet Oenotheque, men fremover vil den blot hedde P2.

Nu er det tid. Vinden blæser, glassene går i stykker. Nye glas bliver taget frem. Richard taler om vinen, om dens energi, intensitet, dybe farve og mineraler. Den dufter, varmer og kilder. Smagen af mineralerne i poolen, den varme ild, den dryppende gletsjer og de uendelige bobler – nu endnu mindre end dem, vi tidligere oplevede ved vandfaldet – passerer mine læber. Miljøet og vinen er et perfekt match – råt, magisk, kontrastfyldt og samtidig naturligt elegant. Det er svært ikke at ville have mere, men inden middagen er der en helikoptertur og et interview med Richard Geoffrey. Han er stadig begejstret, da vi mødes i baren.

– Vinens mineraler matchede perfekt de dramatiske vejrskift. For mig er dette en af de bedste vine fra min tid hos Dom Pérignon. Vinen har en taktil fornemmelse og en fantastisk viskositet, samtidig med at genkendelsesfaktoren er høj.

Richard ser ydmygt på sit job som den, der i sidste ende er ansvarlig for, hvad der ender i de flasker, der når markedet. Han mener, at han kun forvalter en arv som Chef de Cave på Dom Pérignon. Selvom naturen og det at vente på, at vinen udvikler sig, er naturlige dele af jobbet, foregår alt parallelt, og det at mikse, skabe og møde mennesker er en del af dette.

– For mig handler vin om at møde sig selv, og når jeg tænker på konceptet luksus i fremtiden, vil det handle om at dele – måske en flaske vin, måske en oplevelse. Eller hvis jeg skal vælge begge dele.

Dagen bliver til aften, og vi tjekker ind i en magisk privat villa for at nyde en ti-retters middag kreeret af den islandske kok Gunnar Karl. Gulerod, rejer, lammetatar, torsk, brød og trøfler er nogle af de ingredienser, der matcher den P2 1998, der hældes i vores glas. Aftenen er magisk, jeg sidder overfor Richard og observerer, hvordan han synes at suge både vinen og atmosfæren til sig. Solen går ned, udenfor starter en klassisk koncert, som lokker os ud til eventyrenes land.

Aperitiffen før P2 blev præsenteret var et glas årgang 2004-boblende, nydt foran og under Seljalandsfoss-vandfaldet, Yvonne Gull sammen med Arnaud de Saignes fra Dom Pérignons kreative marketingafdeling i Paris.